Økonomisk Brevkasse

Sådan får du mere ud af dine penge.


Karsten Engmann Jensen besvarer spørgsmål om, hvordan Forbrugsforeningens medlemmer kan få flere penge til sig selv.

Har du et spørgsmål er du velkommen til at sende det til info@pengeministeriet.dk


Hvor meget betyder ÅOP når jeg sparer op?

Kære Pengeministeriet

Jeg har arvet 100.000 kr. Det er penge jeg gerne vil spare indtil jeg forventer at gå på pension om 35 år.

Min bank har tilbudt mig en puljeordning, men jeg kan se at ÅOP er 1,8 pct.. 

Og hvad betyder det, at jeg betaler ÅOP på 1,8 pct.?

 

Venlig hilsen

Tine

Svar

Kære Tine,

ÅOP betyder rigtig meget. Især, når du skal spare op i så mange år.

Forsigtigt antaget kan du forvente at dine 100.000 kr. vil vokse til godt 500.000 kr. om 35 år – hvid du ikke skal betale omkostninger til din bank. Forestiller vi os at din bank kan præstere netop dette afkast, men tager ÅOP på 1,8 pct., vil din formue kun vokse til knap 300.000 kr., da banken tager omkring 200.000 kr. som betaling for at pleje din opsparing. 

Du synes sikkert, at det lyder så dyrt, at det ikke kan passe. Men sådan er det. Du betaler det første år 1.800 kr. til banken. Efterhånden som formuen vokser skal du stadig betale 1,8 pct. af den formue du har. 

Det   5. år kommer du til at betale omkring     ca.  2.300 kr.

Det 10. år kommer du til at betale omkring     ca. 3.200 kr. 

Det 15. år kommer du til at betale omkring     ca. 4.600 kr.

Det 20. år kommer du til at betale omkring     ca. 6.300 kr.

Det 25. år kommer du til at betale omkring     ca.  8.700 kr.

Det 30. år kommer du til at betale omkring     ca. 11.300 kr.

Det 35. år kommer du til at betale omkring     ca. 15.000 kr. 

Når betalingerne alle årene er lagt sammen har du samlet betalt omkring 200.000 kr.

Derfor skal du enten bede banken om en betydelig nedsættelse af din årlige betaling. Eller også skal du finde en måde, hvor du selv kan have pengene stående. 

Det kan du gøre ved at oprette et depot til din formue og købe nogle sikre og billige investeringsbeviser som du ikke behøver at holde øje med i tide og utide.

 Det kan gøres både enkelt og billigt uden at du behøver bankens indblanding.

 Bedste hilsner

Karsten


Skal jeg udskifte mit boliglån?

Kære Pengeministeriet,

Jeg bor i en lejlighed i Lyngby og har et variabelt forrentet lån på godt 1 mio. kr., som snart skal refinansieres.

Banken siger, at jeg skal udnytte den lave rente og optage et fastforrentet lån. Så kan jeg tjene penge på mit lån, hvis renten stiger.

Er det en god forretning?

Venlig hilsen 

Jytte

Svar

Kære Jytte

Du har formenligt valgt at optage et F5 lån, fordi du gerne vil have den besparelse, der ligger i at renten her er lavere end den er på et fastforrentet lån.

Det lån er meget billigere end et lån med fast rente.

Som finansmarkedet ser ud lige nu, er det min tommelfingerregel, at du skal betale dobbelt så meget i rente på et fastforrentet lån, hvis vi ser bort fra afdrag. 

I runde tal betyder det, at et F5 lån koster dig 300.000 kr. i renteudgift for hver million kroner du låner. 

Du skal betale 650.000 kr. i rente udgifter på et fastforrentet lån. 

Det synes jeg er personligt er et dyrt  forslag, hvis du har det godt med dit F5 lån.  

Desuden sparer du kun penge, hvis renten stiger så meget at du får en kursgevinst på dit lån. Det vil sige at du faktisk spekulerer i, at renten stiger snart. Det har mange banker forudsagt og anbefalet mange gange gennem de seneste 10 år, men det er bare ikke sket.

 Derfor synes jeg du skal overveje om du i stedet kan gøre noget andet med din boligøkonomi, som gør at du kan få dine penge til at arbejde bedre i forhold til mere forbrug og bedre fritid i fremtiden.

Bedste hilsner

Karsten


Kan vi forbedre vores pension uden at spare i dagligdagen?

Vi er et par midt i 40’erne med to børn og et hus med pænt stor friværdi. Vores problem er, at min kone ikke har sparet så meget op til pension. 

Det vil vi gerne rette op på nu. Problemet er bare, at vi ikke har lyst til at det skal gå ud over rejser og andre aktiviteter med vores børn.

Helt præcis ser vores regnestykke således ud.

Vores formue er 1,5 mio. kr. fordelt på 700.000 kr. friværdi i huset som koster ca. 1 mio. kr., mens vi har 800.000 kr. i pension.

Hvad råder du os til at gøre?

Venlig hilsen Peter

Svar

Kære Peter

Det er én oplagt mulighed, som alt for mange overser, fordi de mest tænker på at deres gæld i huset tynger deres hverdag. Faktisk er det lige omvendt.

Hvis vi tager udgangspunkt i jeres tal vil jeg mene at i kan tjene godt en million kroner mere til jeres pension. Det kræver blot at i laver en plan for jeres økonomi, der rækker mange år ud i fremtiden.

Men det skal siges med det samme, det er meget individuelt, hvad en familie skal gøre i Jeres situation. Det kræver at jeg ved mere om, hvilken type job i har, hvad jeres indkomst er, hvordan jeres forbrug er skruet sammen osv.

Jeg har dog helt overordnet et regnestykke, som måske kan få Jer til at gøre noget for at få Jeres tanker ført ud i livet. 

Jeg tør godt forvente at jeres hus vil koste 2 mio. kr. om 20 år, og at jeres pensionsformue i samme periode vokser til 2,6 mio. kr. 

Friværdien i huset er dermed steget til                                                                   1,7 mio. kr.

Pensionsformuen er steget til                                                                                   2,6 mio. kr.

Samlede formue om 24 år er ca.                                                                               4,3 mio. kr.

Jeg har på baggrund af regnestykket følgende anbefaling. 

I justerer økonomien ved at låne 400.000 kr. i friværdien i huset, og bruger de penge til at  ’booste’ jeres pension.

Jeres friværdi i huset vil dermed falde til 300.000 kr., mens jeres pensionsformue nu er 1,2 mio. kr., nemlig de 800.000 kr. i allerede har i pension plus de 500.000 kr. i trækker ud af jeres hus.

Efter 20 år vil jeg igen mene, at huset er steget til godt 2 mio. kr.

Friværdien i huset er dermed steget til                                                                   1,3 mio. kr.

Pensionsformuen er steget til                                                                                   4,2 mio. kr.

Samlet formue om 24 år                                                                                              5,5 mio. kr.

Jeres forventede formue er i denne situation 5,5 mio. kr., 

Uden denne plan måtte i nøjes med 4,3 mio. kr. 

Man kan derfor også sige, at det koster jer 1,2 mio. kr. at forholde jer passivt til jeres nuværende situation. 

Derfor vil jeg på det skarpeste anbefale Jer, at gå i gang med at lave en økonomisk plan ret hurtigt, så I får flest mulige år, hvor Jeres penge arbejder for jer – og for en tid som pensionist med overskud.

Bedste hilsner

Karsten


Hvordan får jeg styr på mine forsikringer?

Kære Pengeministeriet,

Jeg er en kvinde på 45 år, som bor alene med to børn i en lejet leglighed. En af de poster i mit budget som irriterer mig, er mine forsikringer. Jeg har kigget på diverse prisportaler, men det gør mig kun mere forvirret. Jeg har også talt med de sælgere, der jævnligt henvender sig med et tilbud. Det synes jeg heller ikke har givet mig noget klart overblik. 

Findes der en mere enkel måde at løse mit problem.

Venlig hilsen

Kirsten

Svar

Kære Kirsten 

Som medlem af forbrugsforeningen har du faktisk mulighed for at forsikre dig et sted, som Forbrugerrådet TÆNK har udpeget som Bedst i test.

Det er naturligvis ikke nok i sig selv at være testvinder, for det drejer sig om at finde de forsikringer, der passer bedst til dig.

Her er tre typiske fælder jeg ser, når jeg yder økonomisk rådgivning.

1. Folk forsikrer sig for meget. 

- de er dækket for samme ulykke flere steder, hvilket er spild af penge

- de forsikrer værdier de ikke har

- de forsikrer ting, der er unødvendige

 

2. Folk forsikrer sig for lidt

- de har ikke forsikret sig imod de ulykker der rammer hårdest

- de overser forsikringer, som er oplagte hvis man ønsker at forsikre sig til en tryg hverdag

 

3. Folk forsikrer sig imod ærgrelser mere end de forsikrer sig mod egentlige ulykker og har derfor ofte for høje selvrisiko.

 

Derfor har jeg følgende fem tommelfinger regler:

1. Skab et overblik over, hvad du har af værdier

- Hvad sker der hvis du bliver syg og mister dit job? (Det rammer hver fjerde i kortere eller længere tid i arbejdslivet)

- Hvis du skulle købe inventaret i din lejlighed. Hvad ville de så koste?

- Hvad ville din cykel, bil, knallert eller andet koste, hvis det blev stjålet eller ødelagt?

2. Hvad er en ulykke og hvad er en ærgrelse?

- En mistet mobiltelefon er ærgerligt, men er det også en ulykke? Forsikringen på elektronik er uforholdsmæssig dyr i forhold til, hvad det koster selv at købe nyt i stedet for at bruge forsikringen.

- En alvorlig sygdom er en ulykke som er ærgerlig, men først og fremmest en ulykke. I løbet af et arbejdsliv, kan du regne med at din arbejdskraft giver dig mindst 10 mio. kr. i indtægt. Derfor er det noget du absolut skal forsikre. Du kan selv vurdere andre ting ud fra, om det er ærgerligt eller en decideret ulykke hvis der sker noget.

3. Selvrisiko er vigtig

Hvad vil du betale i selvrisiko, hvis noget går galt?

- Det er her du kan spare flest penge på din forsikring. Spøg forsikringsselskabet hvad du kan spare om året, hvis du hæver selvrisikoen fra eksempelvis 1.500 kr. til 5.000 kr. Det er individuelt fra selskab til selskab, men det sker ofte at der kan spares over 1.000 kr. alene på denne konto. 

 

 4. Undgå samlepakker

Forsikringsselskaber giver samlerabat, for at sikre at du har alle dine forsikringer hos netop dem.

Det er ofte en dyr løsning, så tjek dine forsikringer hver for sig. Brug evt. nogle af alle de forsikringssammenligning protaler der findes i dag. Det er forholdsvis let og her kan du tjekke priser mens du sidder og hygger dig hjemme og i fred og ro.

Jeg bruger selv flere forskellige selskaber fordi de er dyre det ene sted og billige det andet sted.

5. Undgå gamle forsikringer

Hvis du vil spare penge på din forsikring er du nødt til at skifte selskab engang imellem. Derfor er det smart at tjekke dine forsikringer tit, f.eks. hvert år.

De tilbudspriser et nye forsikringsselskab giver til dig, deler de ikke med deres gamle og trofaste kunder. Sådan er det også i dine forsikringer, hvor du kan regne med at nye kunder betaler mindre end det du selv har betalt i mange år.

Bedste hilsner

Karsten


Ekstra lån i min lejlighed

Kære Pengeministeriet,

Jeg bor alene med min søn i en ejerlejlighed i Århus. Nu har jeg brug for at låne 200.000 kr. kroner som blandt andet skal bruges på at finansiere et nyt køkken og et studieophold til min søn. Jeg har selvfølgelig allerede et boliglån i min lejlighed, men har også en friværdi i. 

Min bank mener at jeg skal optage et helt nyt lån til formålet. Kan det være rigtigt?

Venlig hilsen

Lene

Svar

Kære Lene

Hvis du har brug for et lån på den størrelse vil jeg mene, at det er langt billigere at bede om et tillægslån. 

Du skal først og fremmest tænke på, hvor længe du ønsker at låne pengene, da prisen bliver højere jo længere tid du bruger på at betale pengene til bage.

Noget af det billigste lige nu, er hvis du kan få et tillægslån, hvor der tages pant i den friværdi du har i din lejlighed. 

Hvis du gør det kan du få en rente der er meget lavere end, hvis du skulle tage f.eks. et forbrugslån. 

Hvis ud får et tilbud på 0,5 pct. er det rimeligt. Hvis banken kræver over 1 pct. bør du kigge dig omkring efter en bedre bank.

Men som sagt er tidsperspektivet også vigtigt. 

Bankens tilbud om et helt nyt 30 årigt lån er ikke attraktivt medmindre du har et lån der lige nu er dyrt for dig.

Et helt nyt lån vil koste dig 30 års renter. Ved at optage et tillægslån kan du bede om at afdrage lånet på 10 år i stedet. Så skal du kun betale 20.000 kr. i renter, hvor du skal betale op imod 100.000 kr. i renter, hvis du låner pengene over 30 år.

Bedste hilsner

Karsten